Helsingør Mesterskabet afholdes Lørdag d.11. januar – Stævnet, puljer og kampprogram

FCH U19 vandt sidste år Helsingør Mesterskabet efter en snæver finalesejr på 2-1 over Snekkersten IF Foto: Cementen

Af Dennis Hynnecke

Lørdag d. 11. januar står den lokale ære endnu en gang på spil, når Vapnagård FK72 for 23. gang invitere til HN Tag Cup 2020 – Helsingør Mesterskabet i indendørsfodbold.

 

Ni lokale klubber stiller med hold til årets Helsingør Mesterskab i Helsingør Hallen, herunder debutanten FC Kingo.

Tikøb IF, Snekkersten IF, Helsingør IF, Hornbæk IF, FC Kingo, Frem Hellebæk, Vapnagaard FK 72 og Espergærde IF skal forsøge at fravriste pokalen ud af de unge drenge fra FCH U19, der gik hele vejen sidste år efter en snæver finalesejr på 2-1 over Snekkersten IF.

Der vil traditionen tro også være amerikansk straffesparkskonkurrence, et ganske underholdende indspark.

Tovholder på Helsingør Mesterskabet Nicolai Johansen fra VFK 72, glæder sig over opbakningen fra de lokale klubber og håber at se en masse mennesker i Helsingør Hallen, som vil være med til at skabe en god stemning.

Café Ludus i Helsingør Hallen er naturligvis åben hele dagen og er som altid klar med varme og kolde forfriskninger og sandwich til fornuftige priser.

 

Puljer og kampprogram

De femten hold er inddelt i tre puljer, hvorfra de to bedste fra hver pulje plus de 2 bedste 3´ere går videre til finalerunden.

Tikøb 2 og Snekkersten 1 åbner ballet kl.10.00 og finalen forventes at blive afviklet kl.15.00. Man kan se det fulde kampprogram nedenfor, som kan printes ud.

 

Pulje 1: Tikøb 2, Snekkersten 1, FC Kingo 1, Helsingør IF 2 og Hornbæk.

Pulje 2: FC Kingo 2 , FC Helsingør 1, Helsingør IF 1 Snekkersten 2 og Frem Hellebæk 1.

Pulje 3: Frem Hellebæk 2 Espergærde Tikøb 1 Vapnagaard og FC Helsingør 2.

HN Tag Cup – Program 2020 (pdf.)

 

Kasper Vom fra VFK 72 var iskold, da det gjaldt og vandt sidste år den amerikanske straffesparkskonkurrence. Foto: Cementen

 

 

Helsingørmesterskabet i indendørsfodbold blev afholdt første gang i 1998 og er siden starten blevet arrangeret af Vapnagård FK72.

Vindere af Helsingørmesterskabet siden 1998

2019 FC Helsingør (FCH U19)

2018 Snekkersten IF

2017 FC Helsingør

2016 FC Helsingør

2015 FC Helsingør

2014 FC Helsingør

2013 FC Helsingør

2012 Espergærde IF

2011 FC Helsingør

2010 Espergærde IF

2009 FC Helsingør

2008 FC Helsingør

2007 Hornbæk IF

2006 Kvistgård IF

2005 Helsingør IF

2004 Helsingør IF

2003 Helsingør IF

2002 Helsingør IF

2001 Espergærde IF

2000 Kvistgård IF

1999 Helsingør IF

1998 Helsingør IF

Antal Helsingørmesterskaber

FC Helsingør (9), Helsingør IF (7), Espergærde IF (3), Kvistgård IF (1), Hornbæk (1), Snekkersten (1).

Runners up

VFK72 (1998), HFC (1999), Gurre IK (2000), FKF (2001) og Frem Hellebæk (2015 og 2016) har alle været i finalen, hvor man dog led nederlag.

Kilde: Helsingør Fodboldhistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *