Anders Holst – Én kamp fra 200 kamps jubilæum i den hvide og lyseblå

Foto: www.sportsfoto.clausbirch.dk

Af Dennis Hynnecke

Klubmanden Anders Holst er blot én kamp fra at opnå en imponerende milepæl. Næste gang han løber på banen for FC Helsingør kan han fejre 200 kamps jubilæum, hvilket må siges efterhånden at være enestående i moderne fodbold. Det er da også FC Helsingørs første spiller nogensinde, der rammer 200 kampe.

Anders Holst kom til FC Helsingør i 2012 og har været med hele vejen fra 2. Division til Superligaen og den efterfølgende nedtur med to nedryknnger i træk. Han måtte se til fra sidelinjen det meste af dette forår, mens holdet kæmpede for overlevelse, på grund af en skade han pådrog sig i optakten forud for forårssæsonen.

Til trods for et længere skadesforløb og en noget ændret konkurrencesituation om pladserne i Eskesens start-11´er henover sommeren, så har han formået at komme stærkt fra land i denne sæson med både sit spil og sine fire mål.

Om det bliver fredag aften, når Helsingør tager imod Holbæk, at Anders Holst kan fejre sit 200 kamps jubilæum på byens nye stadion, det ved kun cheftræner Morten Eskesen. Sandsynligheden er nok ganske stor.

Et tidligt og stort tillykke til klubmanden Anders Holst med sit 200 kamps jubilæum.

 

Foto: www.sportsfoto.clausbirch.dk – Oprykning til 1. Division er i hus. Anders Holst og Alexander Augustesen er på jagt efter ofre efter kampen i 2. Division Øst mellem FC Helsingør og Nykøbing FC den 13. juni 2015.

 

Fakta om Anders Holst

Anders Holst kom fra Helsinge SI til FC Helsingør i foråret 2012. Inden da nåede han også at spille i Herlev, Lyngby og AB.

Anders Holst fik sin debut for FC Helsingør 31.marts 2012 på udebane mod HIK. 137 tilskuere så hjemmeholdet vinde 1-0.

Han scorede sit første mål i sin tredje kamp ude mod Herlev. Her sikrede han FC Helsingør en 2-1 sejr med sit mål to minutter før slutfløjt.

Da Anders Holst skrev kontrakt med FC Helsingør tilbage i 2013 blev han samtidig klubbens allerførste kontraktspiller (se klip nedenfor).

Anders Holst var den eneste spiller i truppen, der ikke var med i Viborg, da den sensationelle oprykning til Superligaen blev sikret (se klip nedenfor og hør hvorfor).

34 mål i 199 kampe for FC Helsingør er det blevet til.

Den 27-årige midtbanespiller har netop indledt sin ottende fulde sæson for FC Helsingør.

200 kamps jubilæet er klubrekord. I den nuværende trup er de næste i rækken Andreas Holm (133 kampe) og Ricki Olsen (120). Mikkel Bruhn er den spiller med næstflest kampe (157), herefter kommer Jeppe Christiansen (147) og Jonas Rohrberg (142).

 

Kilde: http://helsingor.fodboldhistorie.dk/

 

Anders Holst – Den første kontraktspiller i FC Helsingør

 

 

Anders Holst var som eneste spiller ikke med på Viborg Stadion, da oprykningen til Superligaen blev en realitet. Klubmanden sad i Nice Lufthavn og overværede kampen på en mobiltelefon. Hans reaktion på kampen udløste en samtale med security

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke