Cementen.dk

FC Helsingør skriver kontrakt med Mathias Bill

FC Helsingør skriver kontrakt med Mathias Bill

FC Helsingør har skrevet kontrakt med Mathias Bill fra FCH U19, oplyser klubben i en pressemeddelse.

FC Helsingør har i dag underskrevet en kontrakt med 18-årige Mathias Bill, som til dagligt holder til på Talentakademiets U19 hold.

Det offensive talent har været en fremtrædende spiller og haft en stor andel i U19 holdets succes i indeværende sæson, hvor han er fast mand på holdkortet.

Cheftræner Daniel Pedersen har også et indgående kendskab til Mathias gennem hans tid hos Talentakademiet.

 – Vi ser et stort potentiale i Mathias, som er god til at kreere chancer for hans holdkammarater og ikke mindst ham selv. Med hans positive udvikling kan han tage det næste skridt ind i seniortiden og vi ser frem til at følge ham tæt.

Jeg har altid følt mig godt tilpas i FC Helsingør og været glad for at spille her

Mathias har den seneste tid været omkring førsteholdets træninger og deltog også i seniortruppens netop afsluttede træningslejr i Tyrkiet. Han har vist sine kvaliteter frem og imponeret i en grad, som altså nu kaster en kontrakt af sig.

Mathias vil forsat være at finde på U19 holdet og forventes også at deltage i deres kommende træningslejr.

Mathias selv ser også frem til at fortsætte sin udvikling i FC Helsingør.

 – Jeg har altid følt mig godt tilpas i FC Helsingør og været glad for at spille her. Derfor er jeg også utrolig glad for at kunne fortsætte min videre udvikling her i FC Helsingør.

Mathias Bills kontrakt løber indtil udgangen af 2023.

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke