FCH Retro 2 – Gæster: Claus Birch og Johnni Mosevang Christensen

Her i august måned kan FC Helsingør fejre sin første 15 år. Den 7. august var det nemlig præcis 15 år siden at overbygningsklubben spillede sin første officielle kamp, dengang under navnet Elite 3000.

Cementen markere de 15 år med endnu en FCH Retro Podcast Special, hvor Claus Birch og Johnni Mosevang Christensen medvirker.

Claus Birch, i dag kendt som klubbens hoffotograf og manden bag siden Helsingørs Fodboldhistorie, har en lang fortid bag sig i Helsingør IF. Han sad bl.a. i HIF´s bestyrelse, da klubben indgik i Elite 3000-samarbejdet i 2005.

Johnni Mosevang Christensen var sportschef i FC Helsingør fra sin spæde start og ti år frem. Han har altså om nogen fingeren på pulsen om turen fra landets femtebedste række frem til klubbens første oprykning til 1. Division i 2015.

Note: Optagelsen fandt sted tilbage i april. Der er desværre et gennemgående lydudfald på værten, gudskelov fristes man til at sige, for det er de to gæster der er i fokus og deres historie, vi skal høre.

Vært er Dennis Hynnecke, mens Martin Nesheim står for lyd og teknik.

Helsingør Fanpodcast

Du finder alle episoder af Helsingør Fanpodcast på Cementen lige her
Seneste indlæg