U17 – AMBITIONER OG HELSINGØR

Efter at have tabt topkampen mod Horsens, kommer en lille håndfuld spillere ud, der gerne vil tage en snak om ambitioner og det at spille på elitehold i Helsingør.

William Lennings

William Lennings kommer fra Espergærde IF, derudover har han også spillet I Kvistgaard IF og Tikøb IF.

Hvor længe har du været i FCH Talent?

  • Jeg var med på klubbens første U13 hold, så jeg har været her i lang tid.

Hvad betyder det for dig at du kan spille og træne på eliteniveau og så tilmed i Helsingør?

  • Først og fremmest, så har jeg udviklet mig på alle parametre, så det er helt klart pil op. Vi træner fire gange om ugen og spiller kamp i weekenden, så når man også skal passe sin skole og andre ting, så betyder det rigtig meget. Jeg kender også flere af spillerne fra min tid i Espergærde, hvilket er en klar fordel.

Hvad er din ambitioner?

  • På den korte bane er det at spille sig ind på FC Helsingørs Superligahold og så kunne det være fedt at komme til udlandet.

Foto: Annamarrie Lennings

Malte Halvorsen

Malte Halvorsen kommer fra Gilleleje FK og har også spillet i Hornbæk IF.

Hvor længe har du været i FCH Talent?

  • Jeg kom til for seks måneder siden i efterårsferien og har indtil i dag hvor jeg fik min debut for U17 spillet på U15.

Hvad betyder det for dig at du kan spille og træne på eliteniveau og så tilmed i Helsingør?

  • Det har allerede nu udviklet min spilforståelse og min teknik fordi presset er højere til træning og kamp og så er tempoet bare højere i U17 Divisionen end det jeg kommer fra.

Jeg er rigtig glad for at være i Helsingør og så fordi det var fedt at jeg allerede kendte et par spillere fra min tid i Gilleleje og Hornbæk, så kommer man hurtigere ind rent socialt.

Hvad er dine ambitioner?

  • Først og fremmest vil jeg bare rigtig gerne ind på vores Superligahold.

 

Hans Christian Bonnesen

Hans Christian Bonnesen har spillet i Helsinge IF og kom derfra til FC Nordsjælland, hvor han var i tre år.

hvor længe har du været i FCH Talent?

  • Jeg har spillet i FCH Talent i to år nu.

Hvad betyder det for dig at du kan spille og træne på eliteniveau og så tilmed i Helsingør?

  • Jeg er rigtig glad for at være her for jeg har mulighed for at udvikle alle mine kompetencer og så kendte jeg nogen af drengene her i forvejen, da jeg kom til og det gjorde det hele meget nemmere.

Hvad er din ambitioner?

  • Jeg vil gerne på FC Helsingørs Superligahold og så måske derfra til en mindre klub i udlandet, hvor jeg kan udvikle mig.

Jo, der sker noget i talentafdelingen, ambitionerne fejler ikke noget, for de har også ´gang i noget stort´.

Tak til William, Malte og Hans Christian for at stille op.

 

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke