Finaleoptakt med cheftræner Morten Eskesen

Endelig langt om længe ruller bolden igen. FC Helsingør står foran seks finalekampe, der skal afvikles i løbet af de næste kommende uger.

På søndag går det løs, når FC Helsingør tager i mod Middelfart på Helsingør Stadion. Herefter venter der en gyser ude mod Aarhus Fremad.

Helsingør Fanpodcast er tilbage og vi havde mandag aften besøg af cheftræner Morten Eskesen til en snak om den uendelige ventetid på at komme igang igen, træningsopstarten og så ser vi naturligvis frem mod de seks kampe, hvor vi hører cheftrænerens analyse af de seks modstandere.

Vi taler også om kontraktudløb og selvfølgelig forventningerne til sæsonmålet, nemlig oprykning til 1. Division.

Den gode Mads Hussing fra Frederiksborg Amts Avis og sn.dk medvirker som altid.

Lyd og teknik står Martin Nesheim for og vært er Dennis Hynnecke.

Rigtig god lytter!

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke