Status før transfervinduet for alvor åbner

Der har været stille omkring FC Helsingør siden nedrykningen til 1. division blev en realitet.

I modsætning til andre klubber, som allerede har rykket på spillere og gjort handler ind og ud, er der ikke sket det store i det rigtige nordsjællandske.

Det forlyder da også i dag i følge Helsingør Dagblad, at klubben ikke vil ud i det store udsalg, men formentlig vil gøre et par handler, hvis chancerne byder sig.

Der har været rygter om interesse for blandt andet TK og Douglas i pressen, men det vil klubben hverken be- eller afkræfte.

– Hvis der kommer forhandlinger, så lader vi dem blive i forhandlingsbordet, og så skal pressen nok få at vide, hvis vi når frem til noget, oplyser Janus Kyhl til Helsingør Dagblad.

Indtil videre har Ricki Olsen forladt klubben, han havde kontraktudløb ved udgangen af juni. Desuden er Tontini vendt tilbage til det sydamerikanske med udløbet af hans lejeaftale i klubben.

Andreas Holm har udtalt at han ønsker at blive i FC Helsingør og Pierre Larsen er vendt hjem fra Viborg hvor han var lejet ud.

Holdet genoptager træningen engang i næste uge erfarer Dagbladet endvidere. Her skal det blive interessant at se, om der er nye ansigter med, eller om der mangler nogle.

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke