Select Page

Cementen arrangerer ishockeytur for alle interesserede fans af FCH. Turen går til Göteborg og Frölunda HC (FHC) som skal spille mod Djurgårdens IF fra Stockholm lørdag d. 26. januar.

 

Tophold i en af verdens bedste ishockeyligaer med et tilskuersnit på 10.000 fans

Frölunda HC er en af de dominerende klubber i Sverige og har fire gange været svenske mestre, senest 2016. Frölunda har desuden to gange (2016 og 2017) vundet ishockeyens modsvarighed til CL, Champions Hockey League, CHL. Pt. har de kvalificeret sig til denne sæsons kvartfinale (4. og 11. dec.). Frölunda spiller i Scandinavium, en multiarena som tager 12.000 tilskuere. Der er tit udsolgt, og Frölunda har suverænt flest tilskuere i Sverige (pt. et snit på ca. 10.000).

Frölunda spiller i SHL, Svenska Hockeyligan, formentlig den stærkeste liga i Europa og en af verdens stærkeste liga. I 2017 blev FHC udnævnt til Europas bedste klub. Pt. ligger Frölunda nr. 1 i en meget tæt liga.

  • Facebook
  • Twitter

Sæt derfor kryds i kalenderen lørdagen den 26. januar allerede nu. Da der kan forventes fuldt hus så skal du tilmelde dig senest den 14. december.

Tilmelding

Tilmelding er først gældende når du har betalt. Betal via MobilePay til Jonas Blomqvist, 60870086. Du skal overføre 300 kr. Der er forskellige typer af billetter, og jeg vil prøve at finde så billige billetter som muligt til os. Hvis jeg får billetter under 300 kr får du selvfølgelig differensen tilbage.

Køreplan

Vi mødes ved Forsea (Scandlines) kl. 8:15. Afgang med færge 8:30.

Afgang med Flixbus 9:25 med ankomst til Göteborg 12:15. Pris 129 DKK (enkelt).

Vi spiser noget mad og finder en pub inden kampstart 15:15.

Afgang Flixbus hjem 19:20 med ankomst til Helsingborg 22:05. Pris 129 DKK (enkelt).

 

Vi glæder os til at se dig!