Vælg en side

Af Dennis Hynnecke

FC Helsingør afholdte her til aften Fanaften på Skum Ølbar i hjertet af Helsingør, et arrangement klubbens SLO/Fankoordinator havde fået stablet på benene.

Skum Ølbar lagde torsdag aften hus til Fanaften, hvor klubdirektør Janus Kyhl og cheftræner Peter Feher lagde vejen forbi for at give en status på klubben og samtidig fortælle om fremtiden, visioner og den forårssæson, der ligger forude, hvor det først og fremmest handler om en ting, nemlig overlevelse i 1. division.

Hvis nogen gik og troede at interessen var dalet for FC Helsingør oven på et tungt 2018, ja så tog man fejl. Hele 50 fans fandt vej til Skum Ølbar, hvoraf et par stykker havde taget turen hele vejen fra Hundested og København.

Janus Kyhl fortalte bl.a. om de amerikanske investorer, hvor blev der spidset ører og det var da også et tema, der fyldte meget, da først spørgerunden gik i gang.

 

  • Facebook
  • Twitter

 

Peter Feher var også på banen og kunne bl.a. fortælle om at holdet er gået fra at træne om aften til nu at træne om formiddagen og hvilken betydning det har for udviklingen af klubbens flagskib, der overvintre på jumbopladsen.

Derfor var der selvfølgelig også en hel del fokus på den kommende forårssæson fra både Peter Feher selv, men også fra et spørgelysten og nysgerrigt publikum, der stillede rigtig mange gode og relevante spørgsmål til klubdirektøren og cheftræneren.

Gode spørgsmål og emner

Aftens emner kredsede sig bl.a. om den kommende forårssæson, fremtiden med de amerikanske investorer, talentarbejdet i klubben, det nye stadion på Gl. Hellebækvej og mulig tilgang af spillere i dette transfervindue.

Du kan se hele arrangementet i sin helhed på FCH TV inden ugen er omme.

 

  • Facebook
  • Twitter

 

Cementen fangede Peter Feher og Janus Kyhl efter fanarrangementet.

 

Peter Feher

Det er den første fanaften klubben arrangere, hvad tænker du om sådan en aften her?

– Jeg synes det er fedt og som jeg også sagde ret tidligt efter jeg kom til, at det er fedt med den opbakning der er og det engagement fordi det er livsnødvendigt for en klub og det er derfor jeg glædeligt stiller op og besvarer spørgsmål.

– Det er vigtigt at man er åben, så har man spørgsmål, så skal man bare stille dem.

Hvad synes du om spørgsmålene fra klubbens fans i aften?

– Jamen, de var rigtig gode og relevante. Jeg synes klubben gennemgår en interessant periode med amerikanere og det hvor vi er, så jeg synes også det er fansnes ret til at kunne stille spørgsmål, hvor vi svarer på dem om man kan lide svaret eller ej, men det er jo en del af det.

– Jeg synes det er vigtigt at vi alle sammen vælger fælles front, nu skal vi bare køre på. Der har været meget snak om de sidste halvandet år, men nu må og skal vi bare køre på.

Hvad tænker du om fremmødet hertil aften?

Det synes jeg er fedt. Altså en kedelig torsdag aften, hvor der er 60-70 mennesker. Det er da fedt, så det er bare at gøre det til en tradition med hygge og så kommer der flere og flere.

Du er frisk på at gøre det her en anden gang?

– Ja, selvfølgelig, slutter Peter Feher med et stort smil.

 

Janus Kyhl

– Det var super godt, en fornøjelse at deltage og så med et levende publikum. Det er altid rart.

– Også på en stor håndboldaften, hvor Danmark spiller mod Norge, så kunne man godt tænke lidt, hvor mange kommer der, men flot fremmøde og ikke mindst et rigtig godt deltagende publikum, som havde mange gode og relevante spørgsmål.

Var der nogen af spørgsmålene, som fik dig lidt ud på vippen?

– Nej, altså det var der sådan set ikke. Jeg kan godt lide at få spørgsmål og synes der var mange gode og indlevende, hvor man kan høre vi har en fangruppe, som kærer sig om vores klub.

Får vi sådan en fanaften igen?

– Ja, hvis I vil komme og se os, så vil vi altid gerne og det holder jeg mig fast i. Det er egentlig op til folkene omkring fanmiljøet, jeg stiller altid gerne op igen og det ved jeg, det gør Peter også, slutter Janus Kyhl.

 

Tak til Janus Kyhl, Peter Feher og klub-SLO Henning Moosmann for et godt arrangement og ikke mindst til alle 50 fans for en rigtig god og hyggelig aften.

 

Du kan se hele arrangementet i sin helhed på FCH TV  inden ugen er omme.