Vælg en side

Af Dennis Hynnecke

Næstved startede bedst, mens Helsingør havde ild i øjnene i anden halvleg, da de to hold mødtes lørdag eftermiddag. En god optakt til onsdagens vigtige pokalkamp i Roskilde.

Mads Bach og Alexander Holst Christiansen leverede i samarbejde et klassemål, der bragte minderne frem om Michael Laudrup og Ebbe Sand mod Nigeria for ganske længe siden.

Læs reaktioner på kampen nederst i artiklen.

Næstved gav bolden op og lagde ud med fyr og flamme med et højt og vedvarende pres ned mod FC Helsingørs mål. Det kastede også en stor mulighed af sig for gæsterne, der var tæt på at bringe sig foran 0-1 efter fem minutters spil.

I løbet af første halvleg fik FC Helsingør bugt med presset og kom mere ind i kampen, som også resulterede i et par nærgående afslutninger. Først var det Mathias Virkelyst-Andersen, der tyve minutter inde i kampen forsøgte sig fra distancen med en helflugter og kort før pausen var det Tobias Christensen, der skød mod mål.

Det blev dog ikke til mål i første halvleg.

FC Helsingør kom ud med stor energi til anden halvleg og Næstved var ikke i stand til at fastholde det høje pres fra starten af kampen.

Alligevel er det Næstved der får startet bedst, da de får spillet bolden på tværs inde i Helsingør feltet og får afsluttet helt inde under mål. Keeper Oliver Stenderup er formår dog at lave en stor redning og får afværget en scoring til gæsterne.

Desværre går der kun to minutter, så ligger bolden inde i Helsingørmålet. 0-1 til Næstved fem minutters tid inde i anden halvleg.

FC Helsingør klør dog på og forsøger at komme frem til chancer, men Næstved står kompakt dernede for at holde den hjem.

Mads Bach tager dog sagen i egen hånd, da han ude for feltet kommer løbende og chipper bolden henover Næstveds forsvar og ind til Alexander Holst Christiansen, der resolut banker den op mod nettaget og udligner til 1-1. Klasse assist og iskold afslutning af de to Helsingørspillere.

Efter udligningen kør FCH hårdt på og der bliver gået godt til stålet i bestræbelserne på at hente alle tre point.

Det åbner dog også op i den anden ende og fem minutter før tid har Næstved en stor chance, da man forsøger at lobbe bolden over Oliver Stenderup. Bolden går gudskelov på overliggeren.

Kampens sidste chance fik FCH med en afslutning mod mål på hovedet, der dog ikke udmøntede sig i mål.

Kampen ender 1-1 efter en brav og energisk indsats af FCH U19 i anden halvleg.

  • Facebook
  • Twitter

Reaktioner efter kampen:

Cementen talte efter kampen med assist Mads Bach og målscorer Alexander Holst Christiansen

Alexander:  -Vi starter dårligt ud i første halvleg, anden halvleg det er mere vores. Målet falder også her til sidst og det er jo fantastisk at vi får 1-1.

Der bliver gået godt til stålet efter I får udlignet.

Vi får gejlet hinanden op i pausen, så vi kan gå ud og smadre for vi har virkelig noget at kæmpe for. Det kan man også til se.

Mads Bach, har du set Michael Laudrup på Youtube?

– Nej, de stod bare meget tæt nede i bagkæden, så tænkte jeg der er kun mulighed og det er at chip den over til Holst. Det var sådan min tanke fordi de lukkede rimelig godt af for os.

Og Holst, du smadrer den bare i kassen.

– Ja, det gjorde jeg, smågriner Alexander Holst.

Hvad tænker I om kampen på onsdag mod Roskilde?

– Det bliver en vigtig kamp for os. Vi skal bare ud og smadre og så skal vi være endnu skarpere foran kassen. Vi skal hjem og slappe af, så vi er klar til onsdag fortæller begge spillere.

Er det en kamp I vægter højt?

– Ja, det er en kamp vi har set meget frem til.

 

Træner Patrick Scheibel om kampe mod Næstved.

Hvad er dine tanker om kampen her?

– Resultatmæssigt utilfredsstillende. Spillemæssigt synes jeg vi får løftet os, især i anden halvleg. Vi er en målmands skinneben fra at score til 2-1 og i anden halvleg satser vi meget, hvilket også gør os lidt sårbare.

– I min verden går man efter alle tre point i stedet for at stille si tilfreds med et point. Men fint comeback i anden halvleg, der synes jeg vi løftede os.

Udligningsmålet, hvordan ser du det?

– Den var undervejs og jeg synes vi manglede en sidste gram held og så kommer det jo på en vanvittigt flot mål på baggrund af et flot bandespil og så med et chip, som Laudrup kunne være misundelig på henover hovedet (på Næstveds forsvar, red) og når man sparker den ind i anden sals højde.

– Det er nogen ting, man ikke kan træne og som man kun kan blive stolt af på spillernes vegne.

– Så jo, meget tilfreds med målet.

Der bliver gået godt til stålet efter udligningen?

– Alle drengene havde ild i øjnene, særligt efter vi kom på 11 og de jagtede virkelig alle tre point.

 I møder Roskilde på onsdag, hvor højt vægter I den kamp?

– Efter vi slog Brøndby (7-4 tilbage i november, red) og er kommet hertil, så er det en vigtig kamp for vores sæson og hvor klubben er i processen, synes jeg.

– Og det kan virkelig manifestere at vi har gang i noget stort heroppe. Så ikke bare for U19, men på hele klubbens vegne er det en hammer vigtig kamp og så må vi bare se om vi kan tage dem også.

Oven på anden halvleg i dag, hvor drengene viste de havde ild i øjnene. Det kan I vel tage med til sådan en pokalkamp.

– Minimumskravet på onsdag – Det kommer vi til at love alle der tager derned og ser kampen – er at vi kommer blæsende og flyvende, som var det vores sidste kamp i vores liv slutter Patrick Scheibel.

 

Startopstilling: 1 Oliver Stenderup, 3 Alexander Bouaziz, 5 Mathias Virkelyst-Andersen, 6 Mads Bach, 12 Alexander Holst Christiansen, 14 Lucas Christiansen, 16 Niklas Skou Holm, 18 Mathias Minik Schandorff Christensen, 21 Tobias Christiansen, 23 Oliver Fossum Basse, 24 Alexander Vogtmann Vest

Bænken: 15 Carl Magnus Kjøller (ind 57´ for Oliver Fossum Basse), 4 Nichlas Monefeldt Vesterbæk (ind 65´for Alexander Bouaziz) 19 Mikkel Ludwig Nielsen (ind 69´for Mathias Virkelyst-Andersen)

0-1 50´ Næstved

1-1 79´ Alexander Holst Christiansen