Select Page

Foto: Udklip fra HIFs jubilæumsbog 1999.

Af Dennis Hynnecke

 

Helsingør IF runder 120 år og i den anledning har Cementen talt med Ole Mørk (tidl. Mørch) om hans fem år som cheftræner for Helsingør IF fra januar 1985 til udgangen af 1989. Det var dengang at landets bedste række hed 1. Division og sæsonen fulgte kalenderåret.

Det blev til en snak om blandt andet jobsamtalen med Keld Agri i 1984, hvordan det var at komme fra hovedstaden til Helsingør, samarbejdet med Brøndby IF, den naturlige afgang med klubben efter fem år og afskeden med HIF Fans, der selv i dag kan give Ole Mørk en klump i halsen. 

Ole Mørk, der senere skulle komme til at stå i spidsen for både Frem, Herfølge og AB i Superligaen husker tilbage på sin tid i Helsingør IF med stor glæde.

Han spillede hele sin spillerkarriere for Frem Boldklub fra 1967 til 1980, hvorefter han indledte sin trænerkarriere med Frems 2.hold i Danmarksserien en enkelt sæson efterfulgt af tre år i spidsen for Tårnbys Københavnerseriehold.

Han vandt godt nok oprykning med begge hold, men det var hvad Ole Mørk havde i bagagen som cheftræner, da han læste i avisen at cheftræner Birger Peitersen i Helsingør IF havde meddelt sin afgang. Dengang lå Helsingør IF i 3. Division Øst, dengang landets tredje bedste række.

 

  • Facebook
  • Twitter

Foto: Claus Birch – Ole Mørk, da han var cheftræner for Helsingør IF.

 

Tilbød sig som Danmarks bedste træner

– Jeg læste i en avis at Birger Peitersen stoppede i Helsingør IF og der var jeg lige blevet færdig ude i Tårnby i slutningen af 1984. Så finder jeg telefonnummeret på formanden for Helsingør IF, han hed Keld Agri og han havde en fotobutik nede i Helsingør hovedgade kan jeg huske.

– Ham ringer jeg til, præsentere mig selv og spørger om han har lyst til at få Danmarks bedste træner? Det var lidt flot at spørge om med mit år med Frems 2.hold og tre år i Tårnby.

– Så siger Keld Agri – Er det en, du kender? Fortæller Ole Mørk smågrinende og fortsætter

– Han var sådan en frisk person, men enden på det blev at jeg blev inviteret op og havde en god snak med ham og så blev jeg så ansat fra januar 1985 og der var jeg så til slutningen af 1989.

 

Ole Mørks bil fik dog også lige et par ord med på vejen af formand Keld Agri, da han var til jobsamtale

– Da jeg kom derop (Helsingør, red), der havde jeg en skrammel af en bil og han spurgte om det var en, jeg havde lånt. Det var en gammel rustbunke, en Toyota Corola. Nej, det var min, sagde jeg.  – Så har du nok brug for et nyt og godt job, sagde Keld Agri.

 

Helsingør IF – Tillykke med de 120 år. Hold fast i de værdier, som jeg oplevede i klubben i fem fantastiske år (fra 1985 til 1989). Fra en tidligere og stolt cheftræner af førsteholdet, Ole Mørk.

 

 – Ole Mørks fødselsdagshilsen til Helsingør IF

 

Helsingør IF markere sin 120 års fødselsdag lørdag d. 5. oktober. Det kan du læse mere om her.

 

Hvad var det for et Helsingør du kom op til dengang?

-For mig var Helsingør, sådan en udørken på alle leder og kanter. Jeg boede inde i Valby og skulle skifte fra Tårnby Boldklub, hvor jeg kunne køre ud på et kvarter til pludselig en tur op ad motorvejen efterfulgt af landevej det sidste stykke for at kunne komme ud på stadion. Det var noget af en omvæltning.

– Det var lidt provinsielt, men på en god måde. Man blev jo modtaget rigtig flot. Fodbolden, der vil jeg sige, der kom jeg jo fra Danmarksserien og Københavnerserien, så det var jo sådan set fint nok for der var meget grøde i klubben lige i de år der.

– Jeg husker, det var dengang Per Teilmann var inspektør op i Helsingør Hallen, og ham fik jeg sådan en god snak med fordi jeg også havde en stor respekt for ham inden for dansk sport, selvfølgelig håndbold.

– Jeg sagde til ham at min ambition var, at når man sagde Helsingør, så tænkte man ikke kun håndbold, men så tænker man også fodbold. Der sagde han “det er sgu frisk. Det kan jeg godt lide det der”.

Det nævner du faktisk også i nogen af kampprogrammerne fra den tid.

– Det var selvfølgelig også lidt flot at komme og sige, når man kommer inde fra København, men det var det alle tænkte, når det kom til sport i Helsingør. Det var håndbolden.

Helsingør IF indgår i 1988 et samarbejde med Brøndby IF, mens du er cheftræner?

– Vi var sådan en slags satellitklub for Brøndby. Når man tænker over det i dag, men også dengang, så er der jo meget sund logik i det. De ville gerne sende nogen af deres overskydende spillere på græs og de var ikke interesserede i at afgive dem til de konkurrerende klubber, der lå i området inde i København.

– Så der var det en helt naturlig ting, sådan forstod jeg det også på dem, at sende dem op i et område, der ikke var farligt for dem, så det så jeg som et godt miks for begge parter.

– Der var jo så lige det ved det, at jeg er sådan en type, der kiggede meget på dem vi havde i forvejen og ikke bare kastede mig over, dem der kom udefra. Vi havde nogen gode spillere, vi havde et godt hold, så der var sgu ikke nogen fribilletter. Der var ikke nogen, der kom op og så bare kom på.

– Brøndby havde spillere, der ikke lige kom på holdkortet hver gang og vi fik nogen spillere, der havde noget erfaring fra øverste hylde og kunne forstærke vores hold, hvis ellers de havde den rigtige tilgang.

– Der var i hvert fald et par spillere, jeg kan specielt huske en back, Ole Østergaard. Han var en kanon lille fyr, som person var han fremragende for han kom op (til Helsingør, red) med respekt og det der ord respekt, det har jeg har altid brugt meget i mit trænervirke.

– Det kan godt være de kom fra noget, der var større, men de skulle kraftpetervæltemig vise respekt for klubben, og de spillere og trænere, der var der og det gjorde han. Der kom to-tre spillere op og der var Ole en af dem, vi kunne bruge. Helt klart. Han kom også til at spille en hel del kampe for Brøndby både før og efter.

Du var i Helsingør i fem år. Du må have kunne lide at være herop?

– Ja, for pokker. Nu vil jeg nok sige at jeg som træner har følt mig godt tilpas og følt at der var en gensidig interesse både for klubbens side og for min side af, så har jeg aldrig haft behov for at komme videre. Jeg var jo også i Herfølge Boldklub i mange år, så det har altid været en del af mit DNA, jeg kunne godt lide at udvikle noget.

Allerede i Ole Mørks anden sæson i 1986 vinder Helsingør IF 3. Division Øst og sikrede sig oprykning til 2. Division, dengang landets næstbedste række.

– Uden at forklejne Helsingør og holdet dengang, så udviklede vi jo sammen – spillerne, klubben og jeg – et fantastisk afsæt. Nu nåede vi så ikke helt til tops med 1. Division, men vi fik skabt et rigtig godt 2. Divisionshold.

Søndag d. 9. november 1986 tog Helsingør IF imod Fremad Amager, hvor 2070 tilskuere på Helsingør Stadion kunne se Jan Blomsterberg, Stig Jensen og Kenth Andersen score hver deres mål i 3-1 sejren over gæsterne. Helsingør IF kunne fejre oprykning til 2.Division.

– Der var en angriber Jan Blomsterberg. Han løb jo 100 meter på fem rent, havde jeg nær sagt. Det var ikke altid han fik bolden med. Han var ikke den største tekniker, men han var godt nok giftig på det hold, vi havde der. Det må jeg sige. Han var en fremragende spiller

– Stig Jensen, han løb jo solen sort. Det man vil kalde en to-vejs spiller. Han var fremme og han lavede mål og han var nede og tackle og så var han en person med en god personlighed.

 

  • Facebook
  • Twitter

Foto: Udklip fra HIFs jubilæumsbog 1999 – Helsingør IF anno 1985. Ole Mørks første sæson i Helsingør.

 

Ole Mørk indfører mentaltræning, der var helt nyt dengang.

– Vi startede på noget mentaltræning. Det var helt nyt dengang. Jeg havde været på noget kursus i forbindelse med min DBU-uddannelse og så kom jeg tilbage, og så sagde jeg – Nå, drenge. Nu skal vi sgu prøve noget nyt.

– Har du nu været på kursus igen Ole, sagde de.

– Så havde vi så noget mentaltræning og det var sådan noget med at spillerne blev lagt ind i et rum på gulvet og så blev der spillet sådan et mental-bånd, hvor der blev sagt at de skulle slappe af. Den eneste, der ikke ville det der, det var Stig Jensen. “Ole, det får du mig ikke til”.

– Jeg ville ikke trumfe noget igennem, det er frivilligt. Han var den eneste, der sagde nej. Han havde alt, både det fysiske og det mentale, så han var måske også den eneste, der ikke ville have haft det store gavn af det.

– Han deltog aldrig i det, men der var mange af de andre der gjorde. Om det så lige præcis var det, der gjorde at vi vinder 3. Division det år, hvor vi starter med det der. Det er jeg ret overbevist om.

Helsingør IF spiller 1989-sæsonens sidste 2. Divisionskamp ude mod Nørresundby Boldklub. Fodboldåret 1989 bliver dog rundet af med en pokalkamp hjemme på Helsingør Stadion mod Randers Freja d. 5. november i landspokalturneringens fjerde runde. Ole Mørks sidste kamp som cheftræner for Helsingør IF.

Er der nogen særlig kamp eller oplevelse, der brænder lidt mere igennem end andre?

– Jeg har sgu meget svært ved at adskille de enkelte kampe for jeg synes der er så meget, der har fyldt. Det er summen af det hele ikk´. Vi har haft nogen fantastiske kampe. Vi slår blandt andet Randers Freja 2-1 i pokalen i min allersidste kamp, jeg har i Helsingør.

Du slutter simpelthen af med en pokalsejr mod Randers Freja på Helsingør Stadion

– Ja og der vil jeg gerne skynde mig at sige, der får jeg…

Ole Mørk bliver først stille og derefter tydeligt rørt i telefonen.

– Nu er det lige før, jeg får en klump i halsen.

Ole rømmer sig.

– Der får jeg en pokal overrakt af HIF Fodboldfans, hvor der står “Tak for fem dejlige år, Ole.” Den sidder jeg og kigger på her, mens vi taler sammen.

Du har stadig den pokal?

– Ja, fanme. Den står lige foran mig.

Det er sjovt, for mange af de fans fra den gang kommer fortsat på stadion.

– Ja, det var stort. Det er en af de klubber, som har betydet allermest for mig. Også i min egen udvikling som træner. Jeg fik jo lov at prøve alle mine idéer. Der kom ikke nogen fra bestyrelsen eller andre og sagde “Ole, du skal gøre sådan og sådan”.

– De sagde “Det tyder på at du har en lille smule forstand på det” med lidt glimt i øjet, “så det kører du selv”.

Du havde godt med frihed altså?

– Ja, det kan jeg love dig.

Det er 30-35 år siden at Ole Mørk huserede i Helsingør IF. Hukommelsen skal da også lige finpudses, men i løbet af interviewet bliver Ole Mørk varmet op og der bliver talt varmt om en række spillere, men også ledere og folk uden for kridstregerne bl.a. Claus Birch, Erik Skjoldelev og Jørgen Sørensen fra Helsingør Dagblad.

– Claus Birch havde en kanon måde at skrive referater på. Det roste jeg ham for mange gange, kan jeg huske. Han var også klar til at være lidt kritisk, hvis der var behov for det. Det var ikke bare sådan en medløber, der kun klappede en på skulderen. Han gjorde sgu meget ud af det, det gjorde han virkelig med mange interviews og sådan noget, fortæller Ole Mørk om Claus Birch, der igennem mange år nu har været FC Helsingørs hoffotograf og manden bag siden Helsingør Fodboldhistorie.

– Jeg kan kun sige godt om Claus for det var vigtig i den fase at der var nogen, der ville skrive noget om det. Der var også Helsingør Dagblad, min gode ven Jørgen Sørensen. Han skrev både for Helsingør Dagblad og Tipsbladet. Vi fik meget spalte plads, så meget kan jeg huske, når jeg tænker tilbage på at vi var en 2.Divisionshold.

I 1988 genindføres kontraktfodbold i Helsingør IF og der etableres et aktieselskab HIF A/S, hvor Erik Skjoldelev er direktør. En person, som Ole Mørk tænker tilbage på med stor glæde.

– Erik Skjoldelev, han arbejdede indenfor Danmarks Turistråd. Han var ikke det, jeg vil kalde en fodboldmand i gængs forstand. Jeg ved ikke om han nogensinde har haft et par fodboldstøvler på.

– Han var også en af dem, der kunne pirke lidt til mig. Nu kommer jeg inde fra København, så jeg skulle ikke tro, jeg skulle spille alt for smart. Hvis han nogen gange synes, at man havde mistet lidt jordforbindelsen, i vores måde at agere på og ikke mindst mig, så sagde han nogen ting til mig “Ole, det er jo ikke Real Madrid, du træner”.

– Vi havde en fantastisk kemi med gensidig respekt, vil jeg sige. Det var også typisk ham, jeg skulle tale med, når der skulle være kontraktforlængelse, så mødtes vi gerne ud hos ham privat.

– Jeg kan huske, da han kom til mig i 1989, så siger han “Ole, jeg tror det er ved at være slut nu.” Hvorfor tror du det, spurgte jeg?

– Fordi han vidste at min gamle klub, Boldklubben Frem, havde spurgt på mig, hvornår jeg stoppede oppe i Helsingør. Jeg sagde, tror du ikke vi skulle snakke om det først? “Mon ikke det er ved at være tid. Nu har vi været sammen i fem år”, svarede Erik Skjoldelev. Nu skulle jeg videre, så det var en meget naturlig afslutning.

Læs også: HIF 120 år – Tony Carlsen vandt DM-bronze og spillede Europa Cup: Jeg blev skolet og fik udviklet mit talent i Helsingør IF

– Jeg plejer at sige, du kan godt vende en spand på hovedet x-antal gange, men det er stadig en spand og når spillere, du har haft i de der fem år, næsten kan fortsætte en sætning, når du starter på et eller andet, så er det tid til at sige okay. Enten skal nogen af de her spillere forsvinde eller også er det mest kloge nok, at det er dig selv. Der var jo en del spillere, som jeg havde haft igennem alle de år der, som havde gjort det fantastisk.

En epoke slutter efter fem år som cheftræner for Helsingør IF

Her til sidst, kan du sætte et par ord i overskrift på din tid i Helsingør IF?

– Udvikling, lokal patriotisme og respekt. Altså jeg har jo fået en fantastisk respekt for det arbejde jeg har lavet og anerkendelse, selvom det føltes lidt provinsielt i starten på en positiv måde. Jeg kommer til at tænke på en fan, hvad fanden var det han hed. Det var i hvert fald en HIF-fan, som kom til alle kampene og jeg husker efter den min sidste kamp, så sagde jeg farvel og tak for denne gang.

– Så sagde han “Ole, ikke farvel. På gensyn. ”. Han kunne ikke acceptere, at nu skulle jeg ikke være der mere.

– Det har været stort og de har meget stor andel i at jeg fik den trænerkarriere, som jeg så har fået. Jeg fik lov til at arbejde i fred og ro, og indførte bl.a. mentaltræning og fokus på kost. De hoppede positivt ind i det alle sammen. I dag er det naturligt, men dengang var det helt nyt. Jeg havde et fantastisk samarbejde med dem omkring holdet. Holdledere, massører, målmandstræner og hvad de hed alle sammen, så det var en fantastisk periode, fortæller Ole Mørk med varme i stemmen, der slutter af med en anekdote.

 

Ole Mørk spillede hele sin aktive karriere for Boldklubben Frem, hvor han lavede 110 mål i 345 kampe i perioden 1967 til 1980.

Han indledte herefter sin trænerkarriere med Frem Boldklubs 2.hold og har siden været cheftræner for Tårnby BK, Helsingør IF, Frem Boldklub, Herfølge Boldklub, AB, Trelleborgs FF, Frem Boldklub, B93. HB Køge U17.

Ole Mørk blev kåret til Årets Træner i 1990. Han vandt DM-bronze med Frem Boldklub i 1993 og blev pokalmester med AB i 1999.

 

Stadionspeaker lavede gas med Ole Mørk, da han gæstede sin gamle klub i maj 1988 med Helsingør IF. Den kamp kan man faktisk se højdepunkter fra nedenfor. Klippet indledes med nogen særdeles veloplagte HIF-fans i Valby Idrætspark.

– Jeg har en sjov anekdote. Da vi skulle ind og møde min gamle klub Frem Boldklub.

– På et tidspunkt, så siger ham op i buret, der fortæller om indskiftninger og så videre, “Så vil jeg gerne ønske vores tidligere spiller og træner tillykke, og de af jer, der ikke er klar over hvor gammel han bliver, kan bare kigge op på tavlen.”

– Der førte Frem 4-0 og jeg fyldte 40 år den dag. Det er værkstedshumor, afslutter Ole Mørk grinende.

 

Stor tak Ole Mørk og til formand for Frem Boldklub Per Jakobsen for at formidle kontakten til Ole Mørk.

 

Kilde: Helsingør Fodboldhistorie