Select Page

Foto: Annamarrie Lennings

Af Dennis Hynnecke

 

FCH U17 og FCH U19 var en tur i Gladsaxe lørdag eftermiddag. Det blev til en lidt blandet fornøjelse, da FCH U17 tabte 4-2 til AB i dagens første opgør, mens FCH U19 efterfølgende hentede en 3-1 sejr over AB.

 

FCH U17

FCH U17 kom til Gladsaxe  lørdag eftermiddag som ubesejret i de seneste fem kampe med fire sejre og en uafgjort, Den flotte stime blev desværre afbrudt med dagens 4-2 nederlag til AB U17 i U17 Divisionen, landets næstbedste række.

Hjemmeholdets Noah Koch Fazal bragte AB U17 foran 1-0 allerede efter syv minutters spil, mens Ramesh Delsouz sørgede for at de to hold kunne gå til pause med 1-1, da han udlignede for FCH 17 i det 35´ minut.

AB U17´s David Stückler havde dog en god dag på kontoret, for han scorede først til 2-1 otte minutter inde i 2.halvleg og ti minutter senere var den gal igen, da udbyggede føringen til 3-1.

Lucas Khalil Thygesen cementerede sejren til hjemmeholdet med sin scoring til 4-1 et kvarter før tid, selvom Ramesh Delsouz fik pyntet på resultatet for FCH U17, da han reducerede til 4-2 kort før slutfløjt og altså dermed blev dobbelt målscorer for FCH U17.

 

AB U17 – FCH U17 4-2 (1-1)

Mål: 7´ 1-0 Noah Koch Fazal, 35´ 1-1 Ramesh Delsouz, 53´ 2-1 David Stückler, 63´ 3-1 David Stückler, 75´ 4-1 Ramesh Delsouz og 91´ 4-2 Lucas Khalil Thygesen

Holdopstilling: Daniel Krogh, Mads Lund Antonsen, Victor Joseph Kløvborg-Laustsen, Joshua Hansen, Ramesh Delsouz, Lucas Lach, Lucas Vesth Meibom, Rasmus Dupont Linden, Robert Marcus, Alexander Lyng og Sigurd Sachse.

Bænken: Mads Henriksen, Andreas Skou Holm, Alexander Hvid og Nicolaj Fihl.

Trænerstab: Cheftræner Daniel K. Pedersen, Træner Peter Sørensen, Træner Martin Wood, Målmandstræner Kim Drejs og Fysioterapeut Niels Bøje Falk

 

FCH U17 indtager nu 5. pladsen i U17 Divisionen efter 12 kampe og runder efterårssæsonen af hjemme på Helsingør Stadion mod først Holbæk på lørdag og Hobro lørdag d.30. november.

 

  • Facebook
  • Twitter

Foto: Annamarrie Lennings – FCH U17

 

FCH U19

FCH U19 vandt sæsonens 10. sejr af 12 mulige, da de lørdag vandt 3-1 i Gladsaxe over AB U19. De første 40 minutter forblev målløse, men fem minutter før pausefløjt fik Anosike Ementa sat sit syvende sæsonmål ind, da han bragte Helsingør foran 1-0.

Blot fem minutter senere var det Mathias Minik Schandorff Christensens tur til at sætte den i kassen, så FCH U19 kunne gå til pause med en 2-0 føring.

Midt i 2. halvleg gjorde Alexander Holst Christiansen det til 3-0 og han kunne dermed fejre sin ottende sæsonmål, hvilket gør ham til holdets topscorer sammen med Nicolas Willumsen, der også var med i dagens opgør.

Ti minutter før tid scorede hjemmeholdets Malthe Gammelgaard Kristensen til 1-3. Det resultat holdt helt hen til slutfløjt og FCH U19 kunne både fejre deres 3-1 sejr og de tre point til kontoen.

 

AB U19 – FCH U19 1-3 (0-2)

Mål: 40´ 1-0 Anosike Ementa, 45´ 2-0 Mathias Minik Schandorff Christensen, 63´ 3-0 Alexander Holst Christiansen, 82´ 1-3 Malthe Gammelgaard Kristensen.

Holdopstilling: Hjalte Søborg Petersen, Tobias Christiansen, Hans Christian Bonnesen, Emil Steen Rasmussen, Mathias Minik Schandorff Christensen, Ashab Mukudajev, Alexander Holst Christiansen, Philip Thomsen Mansig, Alexander Vogtmann Vest, Nicolas Hald Willumsen og Anosike Ementa.

Bænken: Valdemar Axel Holze Licht-Larsen, William Arnesen og Carl Magnus Kjøller.

Trænerstab: Cheftræner Marc Thevis, Træner Patrick Scheibel, Træner Kim Brøndsholm, Målmandstræner Kim Drejs, Fysioterapeut Niels Bøje Falk og Holdleder Søren Vest.

 

FCH U19 har haft et imponerende efterår med 10 sejre i 12 kampe, hvilket også rækker til en øjeblikkelig 2. pladsen i U19 Divisionen, landets næstbedste række, blot et point efter Viborg FF, der har spillet en kamp mere end FCH U19. FCH U19 har fortsat to kampe tilbage af efterårssæsonen og tager i mod Holbæk på lørdag og Hobro lørdag d.30. november, der begge spilles på Helsingør Stadion.