Cementen lukker og slukker

Design uden navn

Alting har sin tid. Det gælder også for Cementen, der lukker og slukker. Sidste aktivitet bliver Cementen Facebook Live på søndag forud for kampen mod Fredericia.

Cementen lukker og slukker næste søndag. Det er selvfølgelig med et vist vemod at vi lukker ned for vores fanmedie, men beslutningen er truffet og vi håber samtidig at andre vil tage handsken op og lave et fanmedie, der dækker vores lokale fodboldhold FC Helsingør.

Det er der flere årsager til, som jeg ikke skal kede nogen med, men blot konstatere at når man driver et frivilligt fanmedie, så bliver der brugt både en del tid, energi og mønt på at drive vores hobby. 

Derfor er det også vigtigt, at man bevarer hyggen for det er trods alt det centrale ved en hobby. Det skal være sjovt.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor og venlig tanke til Mads Hussing fra Frederiksborg Amts Avis, der har været med fra starten til at lave fanpodcast. Mads har ikke alene blåstemplet vores fanpodcast som journalist, der dækker FC Helsingør, ved at medvirke, men også løftet den til et højt niveau. Tak for mange gode timer, Kompis!

Martin Nesheim har i den forbindelse været til stor hjælp med lyddelen. Tak, min ven.

Derudover vil jeg gerne sende en stor tak til Morten Højer Mathiesen, der utrætteligt har leveret optakts artikler og andre godbidder til dem, der dem læser med. Det er en gave at have en som Morten med på holdet, der altid er god for gode indspark og idéer.

Stor tak til Jonas Roukokoski, der fik lanceret Cementen Facebook Live forud for klubbens kampe, og som sammen med Mads Hussing og Morten Højer Mathiesen har forsøgt at bidrage til interessen om klubbens kampe.

Vi lægger selvfølgelig ikke bare en hobby på hylden, så nu vil vi alle lægge hovedet i blød henover sommeren og se frem mod et nyt fodboldprojekt i en eller anden udformning.

Tak til alle jer derude, der har læst, kigget og lyttet til Cementen.

Kig med på næste søndag, når Cementen lukker af med Facebook Live KL.14.00 inden kampen mod Fredericia.

Vi ses på stadion – Forza Helsingør!

De bedste fodboldhilsner

Dennis Hynnecke

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email

2 reaktioner

  1. Hej alle.

    Held og lykke med det nye projekt, tak for det jeg har læst og er glad for.

    BH.

    Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig Cementens nyhedsbrev

Cementen sender de nyeste artikler og seneste udgaver af Helsingør Fanpodcast til din indbakke