FC Helsingør skriver kontrakt med Frederik Karlsen fra Snekkersten IF

FC Helsingør skriver kontrakt med Frederik Karlsen fra Snekkersten IF

FC Helsingør har valgt at skrive kontrakt med den 18-årige offensive back, Frederik Karlsen, som er opflasket i moderklubben Snekkersten IF, inden han rykkede videre til FC Nordsjællands ungdomshold.

Desværre stod en skade i vejen for det helt store gennembrud på Nordsjællands seniorhold. Nu er han stærkere tilbage og har trænet med hos FC Helsingør siden opstarten efter vinterpausen. Han har samtidig været i aktion i Helsingørs to træningskampe mod blandt andre hans gamle arbejdsgiver.

Drengene har været fantastiske i omklædningsrummet og jeg føler mig meget velkommen.

Dette har altså nu resulteret i en kontrakt, og Frederik fortsætter derfor hos FC Helsingør gennem resten af sæsonen.

Frederik selv er også meget tilfreds med underskrivelsen.

 – Det er skønt at vende tilbage og nu skal der fokus på fodbolden. Drengene har været fantastiske i omklædningsrummet og jeg føler mig meget velkommen. Selvfølgelig har det været lidt ambivalent at skulle møde sin gamle klub, men nu handler det om at blive klar til forårssæsonen.

 – Man skal lige tilpasse sig nogle ting, men vi skal bare ud og give den gas. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at vise mig frem i min første officielle kamp og få en masse gode oplevelser og sejre med vores fans”

Også sportsdirektør Janus Kyhl er glad for kontraktunderskrivelsen og ser frem til at se Frederik udfolde sig.

 – Frederik er en utrolig spændende spiller, som gennem hans ungdomsår har vist sit store potentiale på højeste nationale niveau. Og så er det jo altid særligt når man henter en lokal gut hjem! Han er en bomstærk spiller med rigtig gode kompetencer, som vi nu håber han kan få udfoldet her hos os.”

Kontrakten løber frem til sommeren 2023.

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få næste episode af Helsingør  Fanpodcast i din indbakke