Helsingør Fanpodcast – Sæsonoptakt med cheftræner Morten Eskesen

Fire måneders vinterpause står foran sin afslutning. Nu er der kun få dage til det går løs mod Brønshøj Boldklub på Helsingør Stadion.

De seneste to måneder har den stået på opstart, testkampe og træningslejr, men på fredag bliver det alvor, når 2.Division bliver skudt i gang og jagten på den eneste ene oprykningsplads indledes.

Det er lørdag eftermiddag og Helsingør Fanpodcast har indfundet sig i Helsingør Hallen. Vi har netop set FC Helsingør vinde 7-0 over Køge Nord FC, i den sidste testmatch og altså generalprøve før det går løs.

Helsingør Fanpodcast har besøg af Cheftræner Morten Eskesen til en snak om opstarten, der bl.a. har budt på træningslejr, bip-test og otte træningskampe med syv sejre og en uafgjort til følge. Vi taler også om den skærpede konkurrence om pladserne, forventninger til holdet og det spændende forår, vi har i vente.

Fast paneldeltager Mads Hussing fra Frederiksborg Amts Avis og sn.dk medvirker, vært er Dennis Hynnecke.

Rettelse: FCH U19 spiller ude mod HB Køge U19 på tirsdag i DBU Ungdomspokalens kvartfinale.

Rigtig god lytter!

 

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke