Interview med Adnan Mohammad

Foto: Claus Birch.

På sociale medier og blandt Helsingørs tilhængere går han ofte under navnet lille A. Helsingørs nr. 25 Adnan Mohammad.

Den lille hurtige fløjspiller, med de finurlige driblinger, har vundet mange helsingoraneres hjerter.

Cementen.dk fik en snak med Adnan om hans tid i klubben, om sæsonen og den forestående nedryknings-gyser mod Silkeborg.

Adnan du kom til klubben i sommers. Hvordan har din tid været i FC Helsingør indtil videre?

– det har været rigtigt godt, og jeg har fundet mig selv som fodboldspiller. Lønstrup har vist mig stor tillid og jeg synes at jeg har udviklet mig meget. Det er vigtigt at få en masse spilletid jo, og dét har jeg fået.

Som mere eller mindre fast mand på holdet med 29 kampe, og som én der har været med fra starten af i Superligaen, hvordan synes du niveauet har udviklet sig generelt i hele truppen?

– jeg synes vi har udviklet os rigtigt godt. Det klart vi havde nogle udfordringer i starten i nogle kampe. Hvor vi lukker nogle dumme mål ind og laver nogle fejl. Men jeg synes her i foråret står vi bedre og bedre og har lukket rigtigt godt af.

– så jeg synes vi har udviklet os rigtigt meget som hold. Dét gælder både i bagkæden, men også i angrebet, hvor vi er begyndt at score nogle flere mål.

Nu er vi så nået hertil, hvor mange spåede at vi ville være. I vind eller forsvindkampene om direkte nedrykning. Hvordan er stemning i truppen?

– Det jo selvfølgeligt ærgerligt. Det var piv-ufortjent at vi rykker ned mod Randers. Det var helt ufatteligt. Men sådan er det, det er de små marginaler der afgør det.

– vi gør det rigtigt godt i Randers og kommer på 1-1, men begynder måske at stresse lidt. Der skal vi have mere ro på.

Der har været en smule snak om, at vi ikke altid har været lige heldige med dommerne, og der er en del straffespark der ikke blive dømt vores vej. Er det noget du har lagt mærke til?

– Der jo altid nogle kendelser der går den forkerte vej, men det er kun vores egen skyld at vi ikke vinder. Ikke dommerens. Så det kan vi ikke bruge til så meget lige nu.

Nu handler det så om Silkeborg i to kampe. Hvordan forbereder man sig til sådan en runde?

– Vi skal forberede sig som vi altid gør. Se noget video, se hvad de kan og ligge en god taktik. Vi starter på hjemmebane og skal have et godt resultat, det er meget vigtigt.

– Vi skal vinde og det kan vi godt, Silkeborg har haft det svært hele sæsonen her i Helsingør, dét skal vi udnytte.

– Der er altid en god opbakning på Helsingør stadion, og det betyder rigtigt meget at der kommer mange mennesker. Specielt på torsdag, det er måske den vigtigste kamp i hele sæsonen den her!

Hvordan synes du opbakningen har været på udebane?

– Ahh, den har været god! Altså, det er jeg meget meget imponeret over. Selv i Hobro, til en kamp hvor der ikke rigtigt er noget at spille for, der dukker de op.

– det er imponerende, at de er der i med og modgang. Og det håber vi, at vi kan give igen, med en overlevelse i Superligaen.

Du blev skadet i forrige kamp, hvor du vrikkede om på anklen. Hvordan ser det ud?

– Det ser godt ud, og jeg håber at jeg er med på torsdag. Nu kan jeg løbe på den, så det ser godt ud. Jeg skal ikke gå glip af de her kampe, det er der her man har set frem til hele sæsonen.

– jeg vil ikke sidde ude og se holdet. Jeg vil ind og gøre min del, så må det koste hvad det vil bagefter!

Er det måske endda den vigtigste kamp i den karriere?

– den er i hvert fald vigtig. Og ja måske den vigtigste indtil videre, nu er jeg jo ikke så gammel. Men vigtig det er den for os alle samme.

Hvordan ser du chancerne mod Silkeborg.

– der er mange der måske hellere synes vi skulle møde Lyngby, men vi har jo haft meget godt tag på Silkeborg. Så jeg vil sige at den er 50-50. De har måske en fordel fordi de har den sidste kamp på hjemmebane.

– de ved også godt hvad det handler om. Det er vind-eller-forsvind nu.

– men vi snakker ikke om at rykke ned. For os handler det om overlevelse. Vi tror på vi kan overleve, det er dét der er fokus nu. Vi har bevist at vi kan spille Superliga.

– jeg tror på det!

Du har scoret 3 mål, der alle minder om hinanden, hvor du trækker ind i banen. Er det en specialitet du går og træner på?

– altså jeg vil gerne score nogle flere mål, men jeg har spillet langt tilbage på banen, men er kommet lidt længere frem. Og det passer mig rigtigt godt, det er dér jeg bedst kan li’ at ligge.

– jeg spiller dér hvor Løns vil ha mig til, og gør hvad jeg kan!

Her til sidst. Du har lidt fået kælenavnet lille-A blandt fansne. Hvad synes om det?

– det synes jeg er fedt. Jeg elsker at gå ud til dem. Det betyder meget, de er der i medgang og modgang. Det er nogle fans der er fantastiske. Og vi håber der kommer rigtigt mange på stadion på torsdag.

Vi takker Adnan fordi han ville være med på cementen og ønsker ham og holdet held og lykke på torsdag!

Første kamp i den altafgørende runde mod Silkeborg IF spilles på Helsingør stadion på torsdag kl. 19.00

Cementens nyhedsbrev

Cementen 2025. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få næste episode af Helsingør  Fanpodcast i din indbakke